Hvordan laves vin?

Vin er en af de ældste kendte alkoholiske drikkevarer. Fremstillet af fermenterede druer, har meget af den vin, vi drikker i dag, sine rødder i vinmarkerne, som romerne, keltiske stammer og fønikerne passede. Der findes utallige forskellige vine, og hver region har sine signaturvinfremstillingsmetoder.

Der er dog mange ting, som alle vintyper har til fælles. Denne guide er designet til at give dig en letforståelig introduktion til, hvordan vin bliver lavet. Lad os komme i gang.

Hvor kommer vinens smage fra?

Der findes mange forskellige smage og aromaer i et enkelt glas vin. Du vil finde frugter som æble, melon, jordbær, litchi eller blomme. Du kan støde på krydrede noter som rosmarin, peberfrugt, braiseret kød og svampe. Ofte møder du krydderier som sort peber, nellike og ingefær. Og du kan endda finde mærkelige, uventede aromaer som læder, toffee, røg eller våde sten.

Disse aromaer og smage kommer ikke fra at trække andre ingredienser i vinen. De udvikler sig faktisk, mens druen modnes på vinstokken, under gæringen i vineriet, og mens vinen modnes i flasken i årevis.

For at forstå dette, må vi gå tilbage til begyndelsen: vinmarken.

Vinens skabelse begynder i vinmarken.

Naturlige vinproducenter ved, at god vin starter i vinmarken. Der er mange faktorer, der påvirker, hvordan vinen smager: druer, klima, vejr, beliggenhed, jordbund og selvfølgelig vinmagerens valg. Sammen udgør disse elementer terroir — udtrykket for stedets karakter i vinen.

Før vi dykker ned i vinfremstillingsprocessens trin, lad os hurtigt se på, hvordan terroir direkte påvirker, hvordan din vin smager.

Først: druerne.

Druer er vinens frugt. Vinstokke er planter, der kan leve over 60 år og kun bærer frugt én gang om året, med start i foråret. Når varmere måneder kommer, modnes druerne og fyldes med vand, sukker og syrer. Alle disse ting spiller en rolle i vinfremstillingsprocessen. Når de modnes på vinstokken, udvikler druerne også deres karakteristiske egenskaber.

Den mest plantede røde drue i verden er Cabernet Sauvignon. De klassiske smage, som Cabernet udvikler, er kirsebær, solbær, mynte og peberfrugt. Disse smage varierer dog efter region, afhængigt af andre faktorer.

Klima er en af disse faktorer, og en stor en.

Forskellige druer modner mere pålideligt i forskellige klimaer. Cabernet Sauvignon foretrækker for eksempel et moderat til varmt klima. Cabernet er en sentmodnende drue, så den kræver et klima, der forbliver varmt langt ind i efteråret. Nogle druer modner tidligere, og hvis de bliver siddende for længe, mister de deres syre og får for højt sukkerindhold. For disse druer er et køligt klima ideelt.

Vejret påvirker også druernes smag.

Det omskiftelige vejr fra år til år ændrer, hvordan hver vin smager. Derfor vil næsten alle flasker vin have årgangen, eller vintage, tydeligt på etiketten. Vejrforhold som frost, regn, kraftige tordenvejr, hagl og vind påvirker høsten.

Rhone-dalen i Frankrig er et interessant eksempel på, hvordan vind påvirker druer. I denne region blæser en intens vind kaldet Mistralen med hastigheder op til 60 mph. På den ene side fjerner vinden fugt, hvilket er godt for vinmarkerne. Den skaber solskin, som modner druerne, samtidig med at vinmarkerne holdes relativt kølige.

Men hvis Mistralen blæser for hårdt, kan den rive druer og blade af vinplanterne eller endda vælte hele vinstokken. Det kan ødelægge høsten.

Beliggenheden påvirker også din vin.

Er vinmarken på fladt land, en bakke eller en stejl skråning? Alle disse påvirker druernes udvikling forskelligt. Er der en flod eller hav i nærheden? Det påvirker temperaturen i vinmarken og dermed druernes modning.

Selv nærliggende bjerge påvirker, hvordan din vin smager. Et klima, der er for varmt i bjergets fod, er køligere i højderne.

Jorden spiller en vigtig rolle i, hvordan din vin smager.

Vinstokke trives, hvor andre planter ikke gør det, i næringsfattige og udpinte jorde. Vinstokke skal kæmpe for vand og næringsstoffer for at producere frugt med karakter. Men også jordtypen påvirker, hvordan din vin smager.

For eksempel vokser Chardonnay på kridt i nogle områder, hvor den skaber en frisk, let vin med citrusfrugt og høj syre. Men i andre områder vokser den på ler, hvilket giver en tæt og fyldig vin med lavere syre.

Endelig bestemmer vinfremstillingsprocessen, hvordan din vin smager.

Vinmarken sætter et varigt præg på druen, ligesom vinmagerens hånd gør det. Hver vinmager tager en række valg, som kan tilføje smag eller tekstur, eller som kan lade druen skinne uden tilføjelser.

Nu hvor du ved, hvor mange ting der påvirker vinen, før den når vineriet, lad os se nærmere på, hvordan vin laves.

Sådan laves vin: 9 trin forklaret

Vinfremstillingsprocessen er ganske kompliceret. Kort fortalt ser den sådan ud:

Vinmageren vælger omhyggeligt et tidspunkt at høste druerne. De skal være sikre på, at druerne er modne. De må også tage højde for det omskiftelige efterårsvejr, som kan bringe frost eller regn. Lader man druerne sidde for længe, kan frost skade dem. Høster man for tidligt, kan de være umodne.

Efter høsten bringes druerne til vineriet, presses, knuses og gæres. De gærede druer kan blandes for at skabe en signaturblanding og lagres på eg. Derefter klargøres og tappes vinen på flaske.

Men næsten alle disse trin er valgfrie. Hver drue kræver lidt forskellige metoder, og hver region laver sin egen opskrift, der skaber en helt unik vin.

Der er nogle store forskelle på, hvordan rødvin og hvidvin laves.

Sådan laves hvidvin

Druerne høstes enten manuelt eller maskinelt. Det afhænger af vineriets ressourcer, men nogle vinmarker ligger på så stejle skråninger, at håndhøst er eneste mulighed. Nogle vinmagere foretrækker håndhøst, fordi de mener, det giver bedre vin.

1. Druerne knuses og presses. Knusning åbner skindet, så gæringen kan begynde. I mange regioner presses druerne blidt, ofte hele klaser med stilk for at bevare aromaer og minimere affaldsstoffer.
2. Det ufermenterede druesaft, kaldet must, afkøles og får lov til at bundfælde sig i nogle dage.
3. Druernes skind fjernes normalt og kasseres. Den største forskel mellem rød- og hvidvin er, at hvidvin gæres uden skind.
4. Musten overføres til en beholder, hvor gæringen kan foregå. Almindelige beholdere er rustfrit stål, beton og eg, som hver giver forskellige effekter. Eg tilføjer smag, mens rustfrit stål ikke gør. Aromatiske druer som Riesling gæres ofte i rustfrit stål for at bevare blomsteragtige noter.
5. Under gæringen omdanner gæren sukkeret i druerne til alkohol. Når gæren er færdig, dør den og falder til bunds. Afhængigt af vinmagerens ønsker kan gæren blive i vinen eller fjernes.
6. Vinene blandes og/eller lagres. På dette tidspunkt kan vinmageren vælge at blande vinene og lagre dem på eg eller beton, hvilket tilføjer smagsnuancer og kompleksitet.
7. Vinen kan blive klargjort. Naturlige vinmagere springer typisk dette trin over, mens konventionelle vinmagere fjerner faste stoffer ved fining og filtrering.
8. Endelig tappes vinen på flaske.

Rødvin laves anderledes end hvidvin

Den største forskel er, at rødvin gæres med skindene, mens hvidvin gæres uden. Skindene indeholder pigment, tanniner og smag, som udtrækkes under gæringen. Det er derfor, hvidvin ikke har tanniner, mens rødvin har.

Rødvin gæres også ved lidt varmere temperaturer end hvidvin. De varmere temperaturer tillader mere udtræk af farve, tanniner og smag, hvilket giver en koncentreret og struktureret vin.

Sådan laves rosé

Rosé laves med en blanding af metoderne til hvid- og rødvin. Rosé er en lyserød vin lavet af røde druer.

Vinen gæres i kort tid ved kølige temperaturer med skindene intakte. Derefter fjernes skindene, og resten af gæringen foregår som ved hvidvin: uden skind.

De kølige temperaturer og den korte tid på skindene giver en let udtrækning af farve, så vinen bliver lyserød i stedet for dybrød. Almindelige druer til rosé er Pinot Noir, Grenache, Cinsault, Carignan, Syrah og Sangiovese. Men mange slags røde druer anvendes.

Så nu forstår du, hvordan de tre hovedtyper vin laves. Næste gang du løfter glasset til munden, så giv det et swirl og nyd aromaerne, og vær taknemmelig for de mange faktorer, der har skabt denne dejlige vin til dig.

Her er din chance for at komme med på vognen. Prøv vores naturlige vin, et vegansk valg uden sukker og med lave sulfitter.