Vinetiketter har ingen næringsdeklarationer, og det er derfor

Alt i supermarkedet har næringsoplysninger tydeligt vist på etiketten. Gulerødder, vand, friskfanget laks og sodavandsflasker fortæller dig præcist, hvad du kan forvente – fra kalorier til ingredienser til næringsværdi (eller mangel på samme) – så du kan træffe sundhedsbevidste valg. Men har du bemærket, at vinetiketter mangler næringsoplysninger?

Mange vinetiketter indeholder en masse information på forskellige sprog, og de kan være mere forvirrende end oplysende. Så hvorfor er der ikke også næringsoplysninger på disse etiketter?

Svaret på dette spørgsmål handler meget om, hvordan forskellige fødevarer reguleres i USA. Men det peger også på, at vin er et unikt og kompliceret produkt, hvilket gør det vanskeligt for mange vinmærker at overholde mærkningslove.

Den gode nyhed er: hvis du er bekymret for vinens næringsindhold, er der nogle ting, du kan gøre for at sikre, at du indtager et sikkert produkt, der ikke indeholder ingredienser, du bør undgå. Denne guide forklarer, hvorfor vinetiketter ikke har næringsoplysninger, hvordan du kan vurdere kalorie- og sukkerindholdet i en flaske vin, og hvordan du kan finde vin, der er lavet bæredygtigt.

Hvorfor vinetiketter ikke viser næringsoplysninger

Fraværet af næringsoplysninger på vinetiketter er ikke nødvendigvis et forsøg på at snyde dig, men det hjælper dig bestemt ikke. Årsagen til, at de ikke er påkrævet, er, at alkoholholdige drikkevarer ikke reguleres af FDA. I stedet reguleres de af Alcohol and Tobacco Tax and Trade Bureau (TTB).

TTB blev oprettet efter ophævelsen af forbudstiden med det formål at opkræve afgifter på den nyligt legaliserede vare – ikke for at sikre forbrugernes sundhed. Så selvom vinetiketter er reguleret til en vis grad, kræver TTB ikke, at de skal angive ingredienser eller kalorier pr. portion.

Forstå vinetiketter

Vinetiketter kan være forvirrende. Hvert land – selv underregioner – har forskellige regler for, hvad der skal stå på etiketten. Vin fra USA viser ofte druen tydeligt, mens europæiske etiketter ikke gør det. I stedet oplyser de regionen, hvor vinen er produceret. Dette skyldes, at hver region har meget strenge produktionsstandarder, og hvis du kender disse, kan du lære meget om vinen ud fra oprindelsesstedet.

Europæisk lov bestemmer minimums- og maksimumsalkohol, hvor meget frugt vinstokken må give, hvor længe vinen skal lagres på egetræ eller på flaske, om man må tilsætte sukker eller svovl og endda hvordan vinstokken skal beskæres. Den dikterer også, hvilke druer man må dyrke og i hvilken procentdel de må ende i flasken. Og reglerne ændrer sig fra område til område.

For eksempel er Gentil et ord, du kan finde på en flaske hvidvin fra Alsace, Frankrig. Det angiver ikke kun, at vinen er en blanding, men at 50 % af den består af Pinot Gris, Riesling, Muscat og Gewurztraminer, og at druerne er gæret separat og derefter blandet i flasken. Ret specifikt.

Nylige ændringer i amerikansk mærkningslovgivning

Siden 1970’erne har interesseorganisationer presset på for mere næringsinformation på vin, men producenterne har modsat sig. I 2013 lavede TTB dog retningslinjer, der tillader vinmærker at inkludere serveringsfakta på etiketten, hvis de ønsker det – men få producenter har taget det til sig. Mange mener, at retningslinjerne er urealistiske for dem at følge.

Tilføjelse af næringsoplysninger, herunder allergiadvarsler, er en særlig udfordring for vinproducenter. Fordi vin varierer fra årgang til årgang, er test og mærkning langt dyrere for vin end for andre fødevarer.

For eksempel træffes beslutningen om at bruge et klaringsmiddel ofte efter, at etiketterne er trykt. Nogle klaringsmidler indeholder allergener som mælk, æg og fisk, og loven kræver, at dette vises på etiketten. Mange producenter tvinges derfor til at inkludere allergiadvarsler, selv hvis de ikke ender med at bruge stoffet.

Derfor ønsker mange vinproducenter og agenturer ændrede regler, der er mere praktiske i forhold til variationer mellem årgange og flasketidspunkter.

Hvad skal være på vinetiketter

USA regulerer vinetiketter til en vis grad. Vine med 7–14 % alkohol (ABV) skal angive alkoholprocenten og *kan* angive kalorier, men det er ikke påkrævet. Vine med under 7 % ABV reguleres af FDA og *skal* vise næringsoplysninger. Men de fleste vine falder ikke i denne kategori.

Vinetiketter skal vise advarsler om farlige allergener. Følsomme ingredienser som sulfitter og Yellow No. 5, som en lille procentdel reagerer kraftigt på, skal vises tydeligt. I USA skal vin med mere end 10 ppm sulfitter vise “contains sulfites” på etiketten. Vin lavet med økologiske druer vil sige “made with organic grapes”, mens vin lavet *med* økologiske processer og uden tilsætning af svovldioxid vil være mærket “organic wine”.

Navnet på producenten, oprindelseslandet og ofte vintypen fremgår også. Året for høsten – årgangen – skal stå på etiketten.

Hvis vinen er lavet i USA, skal druen stå på etiketten – men det er ikke helt ligetil. I Californien og andre stater (undtagen Oregon) skal en vin med druens navn på etiketten indeholde mindst 75 % af den sort. I Oregon kræves 90 %. Det betyder, at en Cabernet Sauvignon fra Californien kan indeholde 75 % Cabernet og 25 % andre druer.

Konventionelle vinproducenter udnytter ofte denne lov, ved at bruge billigere druer til at supplere blandingen og maksimere profitten. Så hvis du køber billig vin, er din Chardonnay sandsynligvis en hvid blanding.

Sådan finder du næringsoplysninger i din vin

Der er måder at finde næringsindholdet i vin, men det kræver lidt research. Først og fremmest kan du få nogle generelle oplysninger baseret på, om vinen er tør eller sød.

Søde vine indeholder “rest sukker” – det betyder, at gæringen stoppede, før al sukker blev omdannet til alkohol. Disse vine smager ofte af honning. Tørre vine har gennemført gæringen og har derfor mindre sukker – ca. 1,2 g pr. glas – men højere alkohol.

Dog fortæller rest sukker-niveauet ikke hele historien. Det måler kun glukose og fruktose, og ignorerer andre sukkerarter i druen eller tilsat senere. Den samlede sukker-mængde (Total Sugars), som vi ser på almindelige næringsetiketter, er højere. Nogle vinhuse tilsætter også sukrose efter gæringen, hvilket øger det totale sukkerindhold, selvom rest sukkeret forbliver lavt. For at imødegå dette har lande og stater som Californien forbudt tilsætning af sukrose.

Dette betyder ikke nødvendigvis, at tør vin er “bedre” for dig. Alkohol indeholder stadig kalorier. Hvis du prøver at skære ned på sukker og kulhydrater, er tør vin dog et godt valg.

Alkohol indeholder 7 kalorier pr. gram. En 5 oz. (ca. 1,5 dl) tør vin indeholder typisk 120–130 kalorier. En 2 oz. sød vin indeholder 130–165 kalorier.

Køb småt og kontakt direkte

Hvis du vil sikre dig, at du får vin af bedste kvalitet med lavt sukkerindhold og uden tilsætningsstoffer, så gå efter tør vin fra små, naturlige producenter. Disse vinmagere har ofte alle oplysningerne på deres hjemmeside, fordi de ved, at forbrugerne ønsker gennemsigtighed – selv hvis det ikke står på etiketten.

Tjek altid hjemmesiden først. Hvis du ikke finder info der, kan du stadig kontakte vinproducenten, importøren eller personalet i din lokale vinbutik. Mange små vinhandlere har tekniske datablad på deres vine og kan hjælpe dig med at tyde en forvirrende etiket og finde de oplysninger, du har brug for.

Nu har du alt, du skal bruge for at forstå vinetiketter – og hvis du vil have økologiske vine med næringsoplysninger leveret direkte til døren, så se vores udvalg af naturvine.