Hvad er vinvurderinger, og bør du være opmærksom på dem?

Tag en tur ned ad vinreolen i enhver større detailbutik, og du vil måske bemærke tal knyttet til visse vinflasker på udstilling. 91 point, 100 point—hvad betyder det? Disse tal er karakterer fra vinscoringssystemer, og de kan gøre eller ødelægge en vinproducent. Men en ny generation af vinmagere og entusiaster tillægger ikke point-systemer samme vægt og kigger i stedet på andre faktorer for at vurdere, om de skal købe en flaske vin. 

Så hvordan fungerer vinscorer? Hvorfor findes de? Hvem vurderer dem? Og er de stadig relevante, eller har deres svagheder overskygget fordelene? Denne guide er lavet til at besvare disse spørgsmål og give dig alt, hvad du har brug for at vide for at afgøre, om du skal lægge vægt på point eller følge din egen smag.

Hvad er vinscorer?

I 1980’erne var Robert Parker den mest respekterede vinkritiker. Hans mening havde stor indflydelse, og han besluttede at skabe et 100-point system, som hans publikum nemt kunne bruge til at følge hans anbefalinger.

Indtil da fandtes der ikke et standardiseret system til at vurdere kvaliteten af vin. Meget godt kom ud af denne beslutning og af Robert Parkers evne til at gøre sit publikum begejstrede for mindre kendte vinregioner. Hvis han gav en høj score til en vinproducent fra en bestemt region, ville naboproducenter også nyde godt af opmærksomheden.

Det hjalp også den gennemsnitlige vinforbruger med at finde vine, de ellers ikke ville have prøvet. Vin er svært at forstå, og medmindre du studerer emnet, hjælper etiketterne ikke meget med at opklare tingene. Nogle gange virker de snarere som en sprogbarriere, der afholder forbrugere fra at prøve regioner, de ikke kender til. Men et point-system var simpelt—folk kunne forstå det. Så i en periode hjalp vinscorer vinindustrien med at vokse og nå et bredere publikum.

100-point systemet blev hurtigt en industristandard. Men næsten et halvt århundrede senere er nye generationer tøvende med at tillægge point-systemer nogen reel værdi. Lad os se nærmere på, hvad der forårsagede dette skift.

Hvordan vurderes vine?

Robert Parkers point-system vurderede vine ud fra produktionskvalitet og hvor godt vinen udviste karakteristika, der er klassiske for den region, den kommer fra. Selvom det er en 100-point skala, vurderes vine fra 50 til 100. Vi ved egentlig ikke hvorfor han valgte 50–100 frem for 1–50 eller 1–100. Måske havde 50–100 en særlig appel.

Her er, hvordan 100-point vinscoringssystemet fungerer:

• 50-59 disse vine betragtes som fejlbehæftede i en grad, der gør dem udrikkelige.
• 60-69 disse vine er under gennemsnittet og har væsentlige fejl, men kan drikkes.
• 70-79 gennemsnitlige vine uden noget særligt eller væsentlige fejl.
• 80-89 vine over gennemsnittet uden fejl.
• 90-95 fremragende og komplekse vine.
• 96-100 exceptionelle, komplekse vine, som perfekt udtrykker, hvordan de "bør" smage ifølge klassiske standarder.

Med tiden begyndte andre vinscoringssystemer at dukke op, og i dag findes der mange. Wine Enthusiast, Wine & Spirits Magazine og Decanter har alle 100-point systemer. Wine Enthusiast inkluderer dog ikke vine, der scorer under 80. Og Vivino bruger et 5-stjernet system.

Vine vurderes af én person eller nogle gange af et panel af kritikere. Nogle smager vinene blindt, og andre smager dem på vingården sammen med vinmageren. Der er enighed om, at vinsmagning på stedet kan føre til, at kritikeren påvirkes af omgivelserne og derfor ikke er objektiv. Derfor argumenterer nogle kritikere for, at ikke-blinde smagninger ikke er pålidelige.

Ulemper ved vinscorer

Den største ulempe ved vinscorer er, at de er baseret på én persons mening. Og som med al kunst er smag subjektiv. Alle har forskellige præferencer, og vi fortolker selv den samme vin forskelligt, fordi vores hjerner er forskelligt forbundet.

For eksempel kan omkring en femtedel af befolkningen ikke opfatte den forbindelse, der giver den pebrede aroma i Syrah.

Robert Parker foretrak fyldige, alkoholrige rødvine fra Bordeaux og Napa Valley. Han havde så stor indflydelse, at vinmagere begyndte at producere vine til hans smag.

De vidste, at hvis de fik en høj score, ville deres salg eksplodere—og de tog ikke fejl.

Desværre var det dårligt for kreativiteten og innovationen. Det efterlod ikke meget plads til lette, komplekse rødvine, og regioner der producerede anderledes rødvine, led under mainstream-palettens besættelse af kraftige vine.

Det er vigtigt at huske, at der findes flere vine i verden, end én kritiker kan smage. Nogle af de mest spændende vine produceres af små producenter i mindre kendte regioner. Og mange vinmagere indsender slet ikke deres vine til vurdering, fordi de ved, at deres vine, selv hvis de er gode, ikke vil score højt, da de afviger fra normen.

Dette gælder især for naturvine.

Hvorfor naturvinmagere ignorerer vinscorer

Den største svaghed ved vinscorer er, at der er mange meninger om, hvad der udgør en "fejl" i naturvine. Der kan argumenteres for alle synspunkter, og det viser, at vin først og fremmest er en sanseoplevelse—kvalitet er derfor også subjektiv.

Et godt eksempel er forbindelsen methoxypyraziner (pyraziner), som findes i bl.a. Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon og giver aroma af grøn peber og asparges. Hvor moden druen er under høsten, bestemmer koncentrationen. Høj koncentration regnes ofte som en fejl. Lavere mængder giver en balanceret vin. Men hvor meget er for meget? Det afhænger af smageren.

Et andet eksempel er Brettanomyces, en gærtype, som overlever i ufiltrerede vine. I små mængder giver den aromaer af krydderi og læder. I høje mængder kan det smage af stald, svedigt læder eller plaster.

Her er meningerne delte. Nogle mener, det altid er en fejl. Andre synes, det tilføjer kompleksitet. Andre igen ser det som en naturlig del af vinen.

Fordi det traditionelt regnes som en fejl, indsender mange naturvinmagere ikke deres vine til vurdering. Betyder det, at vinen er dårlig? Slet ikke. Den møder bare ikke de konventionelle standarder.

Omvendt ser vi i dag naturvine, som er fejlfri, selv ifølge de traditionelle standarder. Men naturvinmagere går ofte ikke op i at leve op til traditionelle institutioners bedømmelser.

Bør du lægge vægt på vinscorer?

Alle har forskellig smag, og man kan aldrig fjerne al bias fra kritikere. Vinscorer kan forenkle vinvalg for nogen, men sandheden er, at vin ikke er simpelt.

Du kan måske finde en vinanmelder, som du stoler på og har samme smag som dig. Følg deres anbefalinger, hvis det gør det nemmere. Bare sørg for, at jeres smag stemmer overens.

Men der er ingen enkelt autoritet inden for vin. Lad dig ikke afskrække af lave scorer eller manglende scorer. Ellers risikerer du at gå glip af nogle virkelige perler. Find i stedet en lokal vinbutik eller skribent, du stoler på, og gå på opdagelse.

I sidste ende handler det om at drikke det, du kan lide—ikke hvad andre siger, du burde kunne lide.

Se vores naturvinsbutik og udforsk nogle af vores egne favoritter. Vores vine har minimal svovl og er økologisk certificerede.