Hvordan laves hård seltzer?

Hard seltzers er steget voldsomt i popularitet de seneste år, men de bliver stadig ofte misforstået. 

Hvis du har prøvet hard seltzer, ved du, at det er let, forfriskende, kaloriefattigt og brusende. Men vidste du, at det er en fermenteret drik? Som navnet antyder, bliver hard seltzers ikke ”hårde” ved at tilsætte spiritus. Og det er gode nyheder, hvis du er på udkig efter en alkohollet løsning.

Lad os se på, hvordan hard seltzers fremstilles, og hvordan de adskiller sig fra andre alkoholiske drikke som øl eller cider. Når du forstår fremstillingen, kan du bedre finde den variant, der passer bedst til dine kostbehov. Når det handler om poolside-drinks, vil du have det sundeste valg.

Hard Seltzerens oprindelse

Den første hard seltzer blev lavet i 1993, men de blev ikke særligt populære – før under pandemien. De har mange fordele, og en af de mest oversete er, at de nemt kan købes i supermarkedet, i modsætning til dåsecocktails og dåsevin i visse stater. 

Derudover kommer de på dåse, hvilket gør dem nemme at transportere, opbevare og åbne. 

Lad os se på, hvordan hard seltzers sammenlignes med øl og cider. 

Hard Seltzer vs. Øl

Øl er en alkoholisk drik lavet ved fermentering af maltet byg. De øvrige tre ingredienser er vand, gær og humle. Sammen danner de øl. Selvfølgelig er processen lidt mere kompleks end det, og ligesom med hard seltzers er der en præcis videnskab bag ølbrygning. 

Her er nogle ting, du bør vide om øl:

• Øl indeholder altid gluten.
• Sukkerindholdet er relativt lavt i de fleste øl.
• Alkoholindholdet i øl varierer fra 3 % til 12 %. 

Hard Seltzer vs. Cider

Cider, derimod, er en alkoholisk drik lavet ved fermentering af æblejuice. De er ofte lettere og mere frugtige og tiltaler især fordi de altid er glutenfri. Men cider indeholder typisk flere kulhydrater og mere sukker end øl. 

Hvad der er sundest, afhænger derfor af dine individuelle behov.

Hard Seltzer – Næringsfakta

Hard seltzer er også en fermenteret alkoholisk drik, men fremstilles ved fermentering af rørsukker. Det er ikke dåsecocktails – der er faktisk ingen spiritus i dem. De er deres egen kategori af alkohol.

Hard seltzers har næsten altid et alkoholindhold på 4–5 %. Men tjek etiketten, da nogle varianter indeholder mere alkohol. 

De indeholder som regel ca. 100 kalorier, meget få kulhydrater og er ofte glutenfri. Kulsyren gør dem til et godt og letdrikkeligt alternativ til øl og vin, som kan føles tungere. 

Lad os gennemgå fremstillingsprocessen, så du forstår, hvad du drikker. 

Hard Seltzer: Produktionsprocessen forklaret

Fremstilling af hard seltzer er forholdsvis ligetil. Men ligesom andre fermenterede drikke er der en præcis videnskab bag. 

Trin 1: Sukkerblandingen

Første trin er at lave sukkerblandingen – en blanding af vand og sukker. Den mest brugte er rørsukker (saccharose), men producenterne kan også bruge glukose, agave eller honning. 

En anden metode bruger maltet byg, men det er sjældnere, da det ikke er glutenfrit. Disse seltzers vil være mærket med “malt,” “bygmalt” eller “maltet byg.” 

Nogle sukkertyper er lettere for gæren at nedbryde, mens andre kræver mere arbejde. Producenterne vælger ud fra det ønskede resultat. 

Vandtypen har også betydning. Destilleret eller omvendt osmosevand giver det bedste resultat. Postevand indeholder mineraler, der påvirker smagen, så det undgås. 

Trin 2: Tilsætning af gær

Gær er nok det vigtigste i fermenteringen. 

Uden gær forbliver sukkeret sukker, og der opstår ingen alkohol. Ofte bruges neutral ale-gær, men vin- og destillationsgær anvendes også. Hver gærtype har sine egne egenskaber, så producenten vælger ud fra behov. 

Trin 3: Fermentering

Gær spiser sukkeret og omdanner det til ethanol (alkohol) og CO2 – det er fermentering i en nøddeskal.

Efter fermentering er sukkeret væk, og drikken indeholder typisk 4–5 % alkohol. 

Fermentering tager 5–7 dage – meget kortere end øl og vin. Sukkerblandingen koges med gæren ved en temperatur, der passer til den valgte gærtype. 

For kold temperatur giver langsom eller manglende fermentering. For varm temperatur kan dræbe gæren. Det er vigtigt at kende gærens krav og begrænsninger. 

Den største udfordring er at undgå “stuck” fermentering – hvor gæren ikke får de rette betingelser og går i stå. Resultatet er for meget sukker og for lidt alkohol – enhver producents mareridt. 

Når fermenteringen er fuldført, skal væsken filtreres. 

Trin 4: Filtrering

Efter fermentering er væsken uklar og kan have uønskede aromaer. Den filtreres og får tilsat CO2 for at fjerne nogle af aromaerne. 

Resultatet er en farveløs, smagsløs alkoholisk væske – en blank canvas til smagstilsætning. 

Trin 5: Smagstilsætning

Nu tilsættes smag. 

Det gøres typisk med naturlige aromaekstrakter eller ved at trække frugt og urter i væsken. Kunstige smagsstoffer bruges stadig, men bliver mindre populære. 

De fleste seltzerdrikkere leder efter sundere alternativer, og producenterne ved, at kunstige smage skader salget. 

Samtidig pasteuriseres drikken med kaliumsorbat for at stabilisere den og sikre holdbarhed. 

Trin 6: Kulsyre

Hvis CO2 er undsluppet under fermentering, tilsættes det igen for at give den karakteristiske brus. 

En gennemsnitlig hard seltzer har 2,8 volumener kulsyre – mere end lette øl, men mindre end champagne. 

Trin 7: Emballering

Hard seltzers er nemme at kende i butikken, da de kommer i slanke dåser. Det signalerer lavt kalorieindhold og gør dem nemme at pakke i køletasken. 

Konklusion: Læs etiketten

Hard seltzers er en alkoholisk kategori for sig. Men de kan fremstilles på forskellige måder og med forskellige ingredienser. Hvis du vælger seltzers for sundhedens skyld, så læs etiketten. 

Etiketten fortæller, om der er malt (altså ikke glutenfri), sukkerindhold, alkoholprocent og tilsatte smagsstoffer. Og selvfølgelig – find dine favoritsmage, for med seltzers er mulighederne uendelige. 

Leder du efter den perfekte sommerdrik? Prøv Rebujito, en hvidvinsspritz med citron og et strejf af mynte. Kun 110 kalorier og 4,5 % alkohol.